Hjertesvigt
Akut hjertesvigt (4)
4.1 Definition Akut hjertesvigt kan defineres som hurtigt opståede symptomer og kliniske tegn på kardial dysfunktion. Tilstanden kan optræde de novo eller på baggrund af kendt hjertesygdom. 4.2 Ætiologi Hypertensiv krise
Aterosklerotisk karsygdom
Akut koronart syndrom (1)
1.1. Definition AKS inddeles operationelt i: Akut myokardieinfarkt (AMI) med ST-segment elevation i EKG (STEMI). AMI uden ST-segment elevation i EKG (NSTEMI). Ustabil angina pectoris (UAP). AMI: AMI-
Diagnostik og organisation
Akutte Hjertesygdomme: Visitation og Differentialdiagnostik (40)
Definitioner Hjertecenter er synonym for de højtspecialiserede enheder. Akut hjertemodtagelse dækker over afdelinger, der opfylder ”minimumskompetencer for afdelinger, der modtager akutte hjertepati
Hjertesygdom i specielle populationer
Antikoagulationsbehandling (14)
Indledning Dette kapitel omhandler behandling med perorale antikoagulantia, som beskrives i separate afsnit om vitamin-K-antagonister (VKA), non-vitamin K antagonist orale antikoagulantia (NOAK): dabigatran etexilat, rivaroxaban, apixaban og edoxaban samt antikoagulans(
Hjertesygdom i specielle populationer
Arvelige hjertesygdomme (32)
32.1 Generelle forhold DCS anbefaler systematiseret familieudredning ved en række arvelige hjertesygdomme (Tabel 32.1). Nærværende kapitel omtaler kort de enkelte sygdomme, samt forhold omkring henvisning, genetisk testning, klinisk opfølgning og juridiske aspek
Arytmi
Atrieflimren og atrieflagren (15)
15.1 Definition Atrieflimren (AFLI): Supraventrikulær takyarytmi karakteriseret ved ukoordinerede atriale depolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion. Diagnosen AFLI stilles, hvis en episode varer ≥ 30 sekunder. Atr
Præventiv kardiologi
Diabetes og hjertesygdom (26)
26.1 Generelt Diabetes har en høj og stigende prævalens, og det skønnes, at der aktuelt er ca. 275.000 patienter med type 2 diabetes (T2DM) og 30.000 med type 1 diabetes (T1DM) i Danmark. Derudover findes et stort antal udiagnosticerede patienter med T2DM samt personer med prædia
Diagnostik og organisation
Diagnose- og procedurekodning og DRG (39)
39.1 Indledning En korrekt og tilstrækkelig registrering af sygdomsdiagnoser og behandling med Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem (SKS) er nødvendigt for at dokumentere befolkningens sundhed og sygelighed og for at skaffe datagrundlag til løsning af opgaver inden for sundhedsovervåg
Præventiv kardiologi
Dyslipidæmi (28)
28.1 Definition Gennemsnitlige værdier af lipider og lipoproteiner i befolkningen afhænger af alder og køn. Mål-værdi for plasma LDL-kolesterol afhænger af estimeret risiko for fremtidig hjertekarsygdom. Nedenfor henvises til den europæiske risikoscore (SCORE) der estimerer 10-å
Diagnostik og organisation
Ekkokardiografi (37)
37.1 Indledning Alle patienter skal have påmonteret EKG elektroder, så der seset tydeligt EKG med veldefinerede QRS komplekser og hjerterytmennoteres (sinus rytme, atrieflimren, pacing). Genereltbør der optages et repræsentativt loop for hver sekvens,som ønskes g
Arytmi
El-stødsulykker (21)
21.1 Skadefaktorer ved el-stød Skadevirkningen af strømstød er afhængig af følgende faktorer: Strømstyrke. Spænding. Kontaktfladens størrelse. Strømmens art. Kontakttidens varighed. Strømmens gennemløb (hånd ti
Hjertesygdom i specielle populationer
Farmaka og kardiovaskulære komplikationer (35)
35.1 NSAID og risiko ved hjertekarsygdom 35.1.1 Baggrund NSAID har længe været anvendt for deres smertestillende og anti-inflammatoriske egenskaber, hvor den væsentligste bivirkning har været øget risiko for gastrointestinalt ulcus og blødning. Man har læng
Præventiv kardiologi
Forebyggelse af hjertesygdom (34)
34.1 Baggrund Kardiovaskulær sygdom, omfattende iskæmisk hjertesygdom, apopleksi og perifer karsygdom (PAD), er en betydelig årsag til tidlig død og en af de væsentligste årsager til sygelighed og nedsat livskvalitet. Den individuelle risiko for kardiovaskulær sygdom er stærkt forbundet
Hjertesygdom i specielle populationer
Graviditet og hjertesygdom (31)
31.1 Visitation Behandling og kontrol af gravide med medfødt hjertesygdom er en højt specialiseret funktion, som bør varetages af Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. Gravide med erhvervet hjertesygdom bør konfereres med et af de to landscentre. Mange k
Strukturelle hjertesygdomme og lungekredsløb
Hjerteklapsygdom (6)
6.1 Alment om hjerteklapsygdom Prævalens. Det skønnes, at mindst 100.000 danskere har klapsygdom og antallet vil stige i takt med stigende alder i den danske befolkning. De venstresidige klapsygdomme har størst betydning. Årligt foretages
Præventiv kardiologi
Hjerterehabilitering (29)
29.1 Definition Hjerterehabilitering er en fællesbetegnelse for efterbehandlingen af patienter med kronisk hjertesygdom og anbefales i dag, som del af den samlede behandling til patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt samt til hjerteklapopererede patienter. Andre patientgrupper
Arytmi
Hjertestop (22)
22.1 Generelt European Resusucitation Council (http://www.erc.edu) har i oktober 2015 publiceret og opdateret retningslinjer for genoplivning. Denne retningslinje gennemgås og adapteres til danske forhold
Strukturelle hjertesygdomme og lungekredsløb
Hjertetumorer (10)
10.1 Alment De hyppigste hjertetumorer er metastaser i perikardiet og forekommer mindst 100 gange hyppigere end primære hjertetumorer. Dyspnø pga. perikardieeksudat kan være første symptom på den maligne sygdom, men i de fleste tilfælde vil den tilgrundliggende syg
Hjertesygdom i specielle populationer
Idrætsudøvere og hjertesygdom (36)
36.1 Indledning Idrætsudøvere har generelt ikke en øget risiko for at få hjertesygdom. Tværtimod forebygger en fysisk aktiv livsstil kardiovaskulær sygdom. Den eneste undtagelse er atrieflimren, der forekommer væsentlig hyppigere blandt idrætsaktive midaldrende mænd. Atleter ses
Arytmi
Implanterbar cardioverter defibrillator (ICD) (20)
20.1 Alment En ICD består af en generator typisk placeret subkutant, sjældnere submuskulært, i pectoralis regionen og én eller flere intrakardielle elektroder. Hos få udvalgte patienter kan vælges komplette subkutane systemer. Der udføres ca. 1900 ICD-implantationer om året i Danmark: f
Strukturelle hjertesygdomme og lungekredsløb
Infektiøs endocarditis (7)
7.1 Definition Infektiøs endocarditis er en endovaskulær infektion af kardielle strukturer (f.eks. native klapper, atrielt eller ventrikulært endokardium) inkluderende endarteritis af de store intrathorakale kar (f.eks i en persisterende ductus arteriosus, arteriovenøse shunts eller coa
Strukturelle hjertesygdomme og lungekredsløb
Kardial embolikilde (25)
25.1 Definition Akut iskæmi betinget af embolisering af vegetationer, tromber eller andet materiale fra hjertet eller de centrale kar medførende aflukning af arterier til hjerne, hjerte eller det perifere kredsløb. 25.2 Ætiologi Af de ca. 10.000 årlige tilfælde i Danma
Hjertesygdom i specielle populationer
Kardiel risikovurdering forud for ikke-hjerterelateret kirurgi (24)
24.1 Introduktion Ved patienter med iskæmisk hjertesygdom, venstre ventrikel dysfunktion eller hjerteklapsygdom kan der, i relation til ikke-hjerterelateret kirurgi, optræde kardielle komplikationer. Forekomsten af perioperative komplikationer afhænger af patientens kli
Arytmi
Kardiovertering af atrieflimren/-flagren (16)
DC-konvertering er den mest effektive metode til at afbryde atrieflimren/flagren (AFLI/AFLA) og dermed genoprette sinusrytme. Omslag til sinusrytme opnås hos ca. 70-90 % af patienterne, stærkt afhængig af varigheden af atrieflimren/flagren på tidspunktet for DC-konverteringen.
Hjertesvigt
Kronisk hjertesvigt (5)
5.1 Definition Tilstand med kroniske symptomer forenelig med hjertesvigt, oftest dyspnø, trætbarhed og/eller væskeretention og tegn på kardial dysfunktion i hvile; oftest i form af abnorm ekkokardiografi. Evt. bedring af symptomer ved specifik behandling. 5.2 Ætiologi
Hjertesygdom i specielle populationer
Kørekort hos patienter med hjertelidelser (38)
Indledende bemærkninger Dette kapitel gengiver i tabelform anbefalinger for kørsel for patienter med hjertesygdom. Bemærk, at anbefalinger er ændret væsentligt i forhold til DCS’ kørekortrapport fra 2012. Skønt der er forskelle i anbefalinger mellem DCS-kørekortrapporten fra 2012 og nær
Strukturelle hjertesygdomme og lungekredsløb
Lungeemboli og dyb venetrombose (12)
12.1 Lungeemboli 12.1.1 Definition Lungeemboli (LE) er en total eller delvis aflukning af en lungearterie. 12.1.2 Forekomst LE er en relativt hyppig tilstand (ca 3500/år i Danmark). Det er vanskeligt at opnå et sikkert skøn o
Strukturelle hjertesygdomme og lungekredsløb
Medfødt hjertesygdom (30)
30.1 Indledning Kapitlet om medfødt hjertesygdom er formuleret til brug som opslagstekst ved mødet med en symptomatisk patient med medfødt hjertesygdom i akutmodtagelse på lokalsygehus. Teksten er inddelt efter præsenterende symptomer i forhold til kompleksiteten af den medfødte
Strukturelle hjertesygdomme og lungekredsløb
Myokardiesygdomme (8)
8.1. Klassifikation/inddeling Der er fire hovedtyper af kardiomyopati: Dilateret kardiomyopati (DCM) Hypertrofisk kardiomyopati (HCM) Restriktiv kardiomyopati (RCM) Arytmogen højre ventrikel kardiomyopati (ARVC)
Arytmi
Pacemakerbehandling (19)
19.1 Indikationer for permanent pacemaker AV-blok med symptomer Permanent eller intermitterende 3° AV-blok. Permanent eller intermitterende 2° AV-blok (mobitz type 2). Permanent eller intermitterende 2° AV-blok (mobitz type 1). Permanent udta
Aterosklerotisk karsygdom
Perifer arteriesygdom (33)
33.1 Definition Perifer arteriesygdom (Peripheral Arterial Disease, PAD) er forsnævring (stenose) eller aflukning (okklusion) af en eller flere arterier forsynende underekstremiteterne. 33.2 Ætiologi Langt den hyppigste årsag til PAD er atherosklerose. Andre sjæl
Strukturelle hjertesygdomme og lungekredsløb
Perikardiesygdomme (9)
9.1 Pericarditis DefinitionPericarditis er en inflammatorisk tilstand i perikardiet karakteriseret ved brystsmerter, perikardial gnidningslyd og EKG-forandringer. Den godartede idiopatiske perikardit er oftest uden perikardieansamling, hos andre ses ved ekkokardio
Diagnostik og organisation
Præ- og interhospital transport af hjertepatienter (2)
2.1 Baggrund Mange hjertepatienter vil i løbet af et behandlingsforløb have behov for overflytning fra et hospital til et andet. Telemedicinsk visitation af hjertepateinter medførerhyppigt visitation direkte til et specialiseret behandlingstilbud og dermed transport ove
Aterosklerotisk karsygdom
Stabil iskæmisk hjertesygdom (3)
3.1 Definition Insufficient myokardieperfusion på baggrund af koronar aterosklerose, koronarspasme eller mikrovaskulær sygdom medførende myokardieiskæmi. Tilstanden kan forværres – eller optræde sekundært til hjerteklapfejl, kardiomyopati, hypertension, hypoxi, takykardi eller anæmi.
Arytmi
Supraventrikulær takykardi (17)
17.1 Definition SVT er en smal QRS-takykardi, dvs. QRS bredde < 120 ms. Bred QRS-takykardi, dvs QRS varighed ≥ 120 ms er per definition ventrikulær takykardi, med mindre morfologien er typisk for grenblok. 17.2 Inddeling
Aterosklerotisk karsygdom
Sygdom i aorta (11)
11.1 Akut aorta syndrom DefinitionAkut aorta syndrom omfatter en række akutte tilstande i aorta;den klassiske dissektion, det intramurale hæmatom og det penetrerende aorta ulcus. Dissektionen opstår som følge af en intimalæsion, hvorved blodet
Arytmi
Synkope (23)
23.1 Generelt Synkope er et almindeligt forekommende symptom med en række årsager, der spænder fra harmløse tilstande til livstruende hjertesygdom. Det anbefales at der i forbindelse med den initiale evaluering af forbigående bevidsthedstab stilles tre nøglespør
Arytmi
Ventrikulær takykardi (18)
18.1 Definition Ventrikulær takykardi (VT) udgår fra strukturer distalt for His’ bundt i venstre eller højre ventrikel. Ved VT ses breddeøgede QRS komplekser (QRS > 120 ms) med ≥ 3 konsekutive komplekser med hastighed ≥ 100/min. 18.2 Inddelin
Vi bruger cookies for at optimere funktionaliteten af denne hjemmeside, og indsamler statistik til forbedring af din brugeroplevelse. Ved at anvende hjemmesiden accepterer du denne brug af cookies i overenstemmelse med vores privatlivspolitik.
OK