Appendix 1.1. Klassifikation af AMI

Klassifikation

Typeinddeling

Type 1

Spontant myokardieinfarkt relateret til iskæmi, der skyldes et primært koronart event som plak erosion og/eller ruptur, fissur eller dissektion.

Type 2

Myokardieinfarkt sekundært til iskæmi, der skyldes enten et øget krav eller en nedsat tilførsel af oxygen f.eks. koronar arteriespasme, koronar embolisme, anæmi, arytmi, hypertension eller hypotension.

Type 3

Pludselig uventet hjertedød inkl. hjertestop hyppigt med symptomer tydende på myokardieiskæmi, ledsaget af en formodet nytilkommen ST-elevation eller et nytilkommet venstresidigt grenblok eller påvisning af formodet ny større obstruktion af koronararterie ved angiografi og/eller patologi, MEN hvor død opstår førend blodprøver er taget eller på et tidspunkt, hvor biomarkører ikke findes forhøjet i blodet.

Type 4a

Myokardieinfarkt associeret til perkutan coronar intervention (PCI)

Type 4b

Myokardieinfarkt associeret til stenttrombose dokumenteret ved angiografi eller autopsi

Type 5

Myokardieinfarkt associeret til koronar by-pass operation

MINOCA: Myocardial Infarction with Non-Obstructive Coronary Arteries

Hos 1-14 % af infarktpatienter finder man ikke obstruktiv (> 50% stenoser) koronarsygdom ved akut/subakut KAG. Det udelukker ikke aterotrombotisk ætiologi, men afspejler den dynamiske proces i trombosedannelse og resolution.

Kriterierne for MINOCA er:

  • At de diagnostiske kriterier for AMI er opfyldt
  • At der ikke påvises stenoser > 50% på koronararterierne.
  • At der ikke er anden specifik årsag til den kliniske præsentation.

MINOCA-patienter kan opfylde kriterierne for såvel type 1 som type 2 infarkt, og prognose og behandling afspejler dette.

Selv om myocarditis og Takotsubo klinisk kan fremtræde som MINOCA, klassificeres disse tilstande ikke som AMI, men som ‘myocardial injury’.

Vi bruger cookies for at optimere funktionaliteten af denne hjemmeside, og indsamler statistik til forbedring af din brugeroplevelse. Ved at anvende hjemmesiden accepterer du denne brug af cookies i overenstemmelse med vores privatlivspolitik.
OK