39. Diagnose- og procedurekodning og DRG

DCS' arbejdsgruppe for DRG og koderegistrering
Opdateret 24 Apr 2018 09:41Visninger: 865
Kapitlet er i forbindelse med årets revision ændret på følgende områder:
DRG systemet er væsentlig revideret med DRG2018-gruppering, se afsnit 39.2

39.1 Indledning

En korrekt og tilstrækkelig registrering af sygdomsdiagnoser og behandling med Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem (SKS) er nødvendigt for at dokumentere befolkningens sundhed og sygelighed og for at skaffe datagrundlag til løsning af opgaver inden for sundhedsovervågning, sundhedsplanlægning, forebyggelse, kvalitetssikring og sundhedsøkonomi.

DRG (Diagnosis Related Groups) systemet er en vigtig del af dette og danner baggrund for udmøntning af den statslige aktivitetspulje, beregning af den kommunale medfinansiering, afregning af mellemregionale patienter på basisniveau, takstfinansiering og bruges som redskab til at analysere omkostninger og aktivitet på landets sygehuse. Systemet er ikke tænkt som baggrund for afregning for de enkelte afdelinger, men er nok blevet anvendt til dette gennem tiderne

En forkert eller mangelfuld diagnose-, undersøgelses- og behandlingsregistrering kan derfor få uheldige konsekvenser for såvel de kliniske kardiologiske forhold som for takstudregningen.

Fra hospitalernes patientadministrative systemer indberettes aktions- og bidiagnoser samt procedurer, som repræsenterer undersøgelser og behandling.

  • Aktionsdiagnosen er den diagnose, der ved udskrivning eller ved afslutning af patientkontakten bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse, plejebehov eller ambulant besøg/forløb - og som er den væsentligste årsag til det gennemførte undersøgelses- og behandlingsforløb.
  • Bidiagnosen anvendes til nærmere at beskrive f.eks. forhold eller sygdomme, der har betydning for et indlæggelsesforløb.

Med henblik på at sikre en tilstrækkelig og ensartet registrering, beskrives i dette afsnit systematikken i den kardiologiske del af DRG systemet. Endvidere angives nogle IT-redskaber, som er nyttige til søgning af koder, til illustration af DRG systemet og til testning af DRG grupperingen af et patientforløb. Endelig gives en overordnet kodningsvejledning.
Der opstilles ikke regler for kodning af bidiagnoser og administrative forhold, da landsdækkende regler for dette er vurderet at falde uden for rammerne af nærværende vejledning.

Sundhedsdatastyrelsen har gennemført en større omlægning af DRG systemet for at imødegå nogle at de uhensigtsmæssigheder, som opdelingen i DRG og DAGS grupperingerne har medført. Efter et års forsinkelse bliver den stærkt ændrede udgave af DRG indført per 1. januar 2018.

DRG2018 er en omfattende revision af logikken bag DRG systemet i forhold til takstfastsættelse. DRG2018 adskiller sig fra tidligere års logikker ved at der ikke skelnes mellem stationære og ambulante forløb. Samtidigt vil tværgående patientkontakter takseres som ét forløb, og gruppering vil blive foretaget ud for den DRG-mæssigt dyreste kombination af diagnoser og procedurer.

For at sikre kontinuiteten er logikken i DRG2018 dog i stor udstrækning baseret på 2017 logikken. Logikken er som tidligere baseret på diagnosekoder og procedurekoder, og indførelsen af DRG2018 forventes ikke at medføre nogen ændringer for den enkelte læge, men vil sandsynligt medføre ændring i afdelingers, sygehuses og regioners DRG-baserede afregning.

Der er et link fra DCS’ website. Arbejdsgruppen er til rådighed for spørgsmål vedr kodning og sørger for at koordinere forslag til ændringer af DRG. Forslag og spørgsmål kan rettes til formanden for arbejdsgruppen.


39.2 DRG2018-gruppering

Grupperingen i DRG-systemet fungerer forskelligt for de forskellige medicinske og kirurgiske specialer. I kardiologi sker grupperingen med udgangspunkt i en kardiologisk diagnose. Grupperingen sker derefter ved at en udført procedure (den kan være såvel diagnostisk som terapeutisk – og have et vist minimum af økonomisk tyngde) kombineres med diagnosen. Således er de fleste kardiologiske DRG grupperinger et resultat af kombinationen af en diagnose og en procedure.

Generelt er DRG-systemet opbygget økonomisk hierarkisk, så et dyrere patientforløb ’vinder’ over et billigere forløb. Der afregnes kun ét DRG-sygehusforløb pr. sygehusindlæggelse uanset overflytninger mellem afdelinger inden for det enkelte sygehus 

39.2.1. Kardiologisk DRG gruppering

I DRG2018 vil de fleste forløb, som tidligere, blive grupperet i MDC-grupper. Her beskrives de ændringer der er relevante for det kardiologiske speciale.

For at inkorporere de ambulante kontakter (tidl. kaldet DAGS), er der udviklet en ny logik som grupperer kardiologiske forløb efter følgende hieraki,

  1. telemedicinske kontakter, telefonkontakter samt ydelser, der ikke er takst-givende.
  2. Procedure-drevne MDC-grupper, der defineres af udførte procedurer, hvor den dyreste kombination af udførte procedurer og diagnoser giver DRG taksten.
  3. Procedurergrupper som samler ambulante eller sammedags-procedurer
  4. Diagnose-drevne MDC grupper, hvor der ikke er udført procedurer, der er takstgivende (se niveau 2)

Indlæggelsestid på 1 dag eller mindre definerer korte forløb (som svarer til det tidligere DAGS system)

Der er derudover en række supplerende regler i logikken, som er indført for at sikre, at forløbene takseres så korrekt som muligt. Det må forventes at DRG2018 logikken skal justeres i de kommende år.

 DRG-grupperingen foregår forsat ved at kombinere

  1. Aktionsdiagnosen  og
  2. En operationsprocedure (K-kode, f.eks. PCI), undersøgelsesprocedure (U-kode, f.eks. KAG) og/eller behandlingsprocedure (B-kode, f.eks. pacemaker-implantation).

De K-,U- og B-koder, som har indflydelse på DRG grupperingen, er grupperet i 3 forskellige grupper – A, B og C - afhængig af omkostningsniveauet for procedurerne (A billigst).
Enkelte tillægskoder kan også være afgørende for grupperingen og dermed opgradere et forløb i gruppe B til et forløb i gruppe C.

En række hovedprincipper er gældende for diagnosekodning og takstafregning:

  • Det er afgørende at aktionsdiagnosen er kardiologisk for at et forløb bliver grupperet i de kardiologiske DRG grupper. Ikke-kardiologiske diagnoser kombineres ikke med A,B,C klassificerede kardiologiske procedurer, og et forløb vil derfor ikke blive afregnet korrekt uden en kardiologisk aktionsdiagnose.
  • Bidiagnoser har ikke indflydelse på grupperingen inden for den kardiologiske DRG-gruppering.
  • Alle væsentlige procedurer skal kodes af hensyn til validering af omkostningsdatabasen, som anvendes til løbende at justere taksterne.
  • Hvis et patientforløb indeholder 2 procedurer i B-gruppen, grupperes forløbet automatisk (med få undtagelser) som et forløb med en C-procedure.
  • Mindre omkostningstunge procedurer under en indlæggelse (f.eks. ekkokardiografi) har ikke indflydelse på DRG grupperingen.
  • Der forekommer nogle få procedurer, som ikke er klassificeret i A, B eller C, og som i sig selv er afgørende for DRG grupperingen, forudsat at aktionsdiagnosen er kardiologisk – dette gælder f.eks. perkutan implantation af aortastentklap og implantation af ICD med og uden PCI og/eller CABG i indlæggelsesforløbet.
  • Forløb på intensivafsnit bliver i tilfælde af højere DRG takst prioriteret over den kardiologiske gruppering.


39.3 SKS koder

På Sundhedsstyrelsens SKS-browser findes relevante koder og kodetekster, som

  • D for diagnoser.
  • K for operationer.
  • B for behandlinger.
  • U for undersøgelser.

SKS browseren findes på http://www.medinfo.dk/sks/brows.php


39.4 Visual DRG

Visual DRG er en grafisk fremstilling af DRG grupperingssystemet (både DRG og DAGS).

Lister over procedurer, som er klassificeret i A-,B- og C-grupperne samt listen over tillægskoder, som ændrer procedurer i B-gruppen til en placering i en C-gruppe, findes i Visual DRG.

Man kan afgrænse visningen i Visual DRG til at vise et udsnit af den del af grupperingssystemet der vedrører sygdomme i kredsløbsorganerne, herunder de kardiologiske grupper. De gøres ved at vælge DRG -> MDC specifikation -> 05 – sygdomme i kredsløbsorganerne.

Visual DRG rummer muligheder for opslag af lister over ambulante forløb samt takstfastsatte undersøgelser og behandlinger.

Visual DRG findes på websitet http://visualdrg.ssi.dk/Default.aspx


39.5 Interaktiv DRG (DRG grouper)

I Interaktiv DRG kan man ved at gruppere specifikke kombinationer af diagnose- og procedurekoder få oplyst den resulterende DRG- eller DAGS-gruppe og tilhørende takst.

Interaktiv DRG findes på http://drgservice.ssi.dk/grouper/Modules/Home/


39.6 Generel kodningsvejledning

Nedenstående kodninger er minimumskrav.

Bidiagnoser og yderligere procedurer kan kodes iht. til lokale retningslinjer.

 Aktionsdiagnose

  • Hvert patientforløb kan kun have én aktionsdiagnose.
  • Vælg altid en kardiologisk sygdoms- eller observationsdiagnose – og vælg en klinisk relevant diagnose. Vælg en observationsdiagnose ved et pakkeforløb, hvor den kardiologiske diagnose afkræftes.
  • Stil mod en specifik diagnosekode – undgå så vidt muligt diagnoser som angina pectoris eller AMI uden specifikation.
  • Diagnosen skal være i logisk klinisk sammenhæng med de evt. udførte mest omkostningstunge procedurer (f.eks. en arytmi-diagnose ved udført radiofrekvensablation).

 Procedurekodning

  • Kod udførte procedurer fra listerne over A-,B- og C-procedurer og procedurer, der er indeholdt i tillægskoder, som influerer på DRG grupperingen.
  • Undlad at kode 2 forskellige procedurer (f.eks. PCI og primær PCI), når der kun er udført en enkelt procedure i forløbet. Hvis man alligevel ønsker at kode dobbelt for at registrere undersøgelses- eller behandlingsdetaljer, skal supplerende koder optræde som tillægskoder.
  • Udførte procedurer må kun registreres på det hospital, hvor proceduren er udført - eksempelvis må der ikke kodes for pacemakerimplantation på et hospital, hvortil en patient er overflyttet til viderebehandling efter pacemakerimplantation på andet hospital.
  • Takstfastsatte undersøgelser/behandlinger kodes af hensyn til registreringen, også selvom de ikke ændrer afregningen for det enkelte forløb.

Der skal kodes for ambulant fremmøde i stamafdeling (med specifikation af ”almindeligt”, ”udvidet” eller ”kompleks”).

I tilfælde af konsultation uden patientens fremmøde kodes for telemedicinsk ydelse og den relevante ydelse (f.eks. pacemaker kontrol). 


39.7 Overvågning af DRG og DAGS

DCS’ arbejdsgruppe for DRG og koderegistrering overvåger løbende det kardiologiske DRG system mhp. koderevision og –oprettelse samt vurdering af takstfastsættelse.

Arbejdsgruppens medlemmer bør kontaktes og vil være behjælpelig ved ønske om koderevision og –oprettelse. Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med relevante DCS arbejdsgrupper.

Arbejdsgruppen er ligesom de hospitalsøkonomiske administrationer i løbende samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen, mht. den årlige takstfastsættelse.

 
Vi bruger cookies for at optimere funktionaliteten af denne hjemmeside, og indsamler statistik til forbedring af din brugeroplevelse. Ved at anvende hjemmesiden accepterer du denne brug af cookies i overenstemmelse med vores privatlivspolitik.
OK